Hvordan foregår terapien?
Metakognitiv Terapi tager udgangspunkt i at håndtere udfordringer og tankemønstre, der påvirker dit liv nu og her. Det betyder, at vi ikke dykker ned i fortiden for at undersøge mulige underliggende forklaringer.
I stedet fokuserer vi på at træne teknikker, der fører til mærkbare forandringer.
Hvad skal jeg selv gøre?
Det kræver øvelse at ændre sine tankemønstre. Derfor er det vigtigt at være indstillet på at arbejde med teknikkerne mellem sessionerne.
Hvor lang tid skal jeg gå i terapi?
Alle mennesker er selvfølgelig forskellige, så antallet af sessioner, der kræves for at opnå bedring kan ikke fastlægges. Som udgangstpunkt er Metakognitiv Terapi en kortvarig terapiform, der typisk ikke kræver mere end 5-10 sessioner. Den største effekt af terapien opnås ved at arbejde med de udleverede øvelser mellem sessionerne.